Det kan være svært at finde hoved og hale i debatten om bankernes indlånsrente. I det følgende indlæg forklarer vi, hvordan bankerne allerede i dag har en fin forretning ud af indlånene fra erhvervsvirksomhederne, og hvorfor du bør forholde dig kritisk til de seneste prisforhøjelser på indlån.
Prisstigningerne fortsætter
Debatten om negativ indlånsrente raser fortsat, efter de store banker tidligere på året gennemførte yderligere prisstigninger på op mod 0,5% på indlån. Dermed fortsætter de senere års fald i de gennemsnitlige indlånsrenter, der allerede ved udgangen af august var faldet til -0,72% for virksomheder i selskabsform, der står for klart størstedelen af indlånene.
De seneste prisstigninger resulterer derfor i at de gennemsnitlige indlånsrenter i bankerne nu er lavere end Nationalbankens renter. Men er Nationalbankens renter i det hele taget så relevante for debatten, som bankerne påstår? Hvor placerer bankerne egentlig indlånsoverskuddene? Og hvad koster det reelt bankerne at tage imod dine indlån?
Bankens indlånsrente styres ikke af Nationalbanken
Det er en udbredt misforståelse, at bankerne bærer indlånsoverskuddet over i Nationalbanken. Faktisk har de ingen mulighed for selv at påvirke deres indestående i Nationalbanken, der ene og alene er styret af størrelsen på Nationalbankens valutareserve og statsgældspolitikken, hvilket er fint beskrevet på Nationalbankens hjemmeside.
Der er således begrænset sammenhæng mellem størrelsen på bankernes indlånsoverskud, og deres indestående i Nationalbanken, hvilket også ses af nedenstående graf, der viser et aktuelt indlånsoverskud på kr. 608 mia. hvoraf kr. 149 mia. er placeret i Nationalbanken.
Når indlånsoverskuddet ikke blot bæres over i Nationalbanken, er Nationalbankens renter alene heller ikke repræsentative for bankernes omkostning til indlånsoverskuddene.
Bankerne tjener på obligationsinvesteringer
Bankerne har reelt to anvendelsesmuligheder for indlånsoverskuddene: Reducer bankens egen gæld eller køb værdipapirer. Når bankernes omkostning til indlånsoverskuddene gøres op, bør man derfor inkludere afkastet på de værdipapirer, som indlånsoverskuddene typisk placeres i.
Indlån fra erhvervskunder placeres typisk i obligationer af høj kreditkvalitet og med stor likviditet. Det vil i praksis sige, at der primært investeres i stats- og realkreditobligationer. Og på en sådan portefølje bør bankerne de seneste tre år have været i stand til at generere et totalafkast tæt på 0%.
Konkurrencen om indlån genoptages
Allerede før de kommende prisstigninger bør indlån fra erhvervskunder altså være rentabelt for bankerne. Når prisstigningerne er effektueret, vil indlån derfor gå fra at være rentabelt til at være ganske profitabelt. Det må derfor kunne forventes, at bankerne igen vil begynde at konkurrere om indlån.
Det betyder også, at vi fremadrettet bør se en øget differentiering af indlånsrenterne, hvor nogle virksomheder kan opnå rabat i forhold til de nye standardpriser.
Lad os benchmarke jeres indlånsrente
I Bankbrokers kan vi hjælpe jer med at beregne den fair indlånsrente, så I kan afbøde effekten af de kommende prisstigninger. Vi rådgiver også om andre muligheder for at reducere renteomkostningen på indlån. Kan I f.eks. udnytte kontantrabatter, placere overskydende indlån i værdipapirer eller reducere gæld, og hvordan opvejer I de forskellige muligheder i forhold til hinanden?
Læs mere her eller kontakt os, hvis du er interesseret i, hvordan vi kan hjælpe jer.